Udvikling & uddannelse Udvikling og uddannelse af medarbejdere er vigtigt for at vi kan fastholde vore høje kompetenceniveau, såvel sikre løsning af de givne opgaver. Vores mål er at udvikle en stærk ressource af veluddannede medarbejdere, der udvikler sig til at overtage tungere ansvarsområder i organisationen, og vi ser derfor gerne, at du deltager i kurser, efteruddannelse og seminarer inden for jobrelevante områder. Kantineordning Vores kantine tilbyder sund og ernæringsrigtig mad. Maden tilberedes af friske råvarer, og benytter oftest økologiske råvarer. Alle medarbejdere betaler til kantineordningen, der inkluderer frokost, frisk frugt og kaffe/the i løbet af dagen samt rundstykker ca. én gang om ugen. Massage Som ansat har du mulighed for at tilgodese dårlige arbejdsstillinger og ømme muskler med en gang massage. Huset får besøg af en fysioterapeut hver anden uge, og du har her mulighed for at booke dig en halv times massage. | Behandlingsforsikring Der er etableret en behandlingsforsikring hos Mølholm Forsikring A/S, der giver alle medarbejdere mulighed for at springe køen over ved behandling i forbindelse med sygdom/ulykke. Medarbejdernes børn, som er under 21 år, er automatisk omfattet af forsikringen. Forsikringen dækker også forebyggende behandling som massage, kiropraktik, fysio-, zone-, ergo- og fodterapi samt behandling hos psykolog og psykiater. Pension Pensionsordningen er til for at sikre medarbejderne og deres pårørende en økonomisk tryghed ved tab af erhvervsevne, dødsfald, sygdom eller ved pensionering. Kritisk sygdom En kritisk sygdom er både en psykisk og en økonomisk belastning. Difko har derfor, via pensionsordningen, etableret et skattefri engangsbeløb, der skal lette overgangen til et ”nyt” liv samt sikre at forsikringen er tilpasset markedets vilkår. Vin & kunst Kunstforeningen Foreningens formål er at udbrede interessen for kunst blandt medlemmer samt øvrige ansatte i huset. Der udstilles varieret former for kunst, herunder malerier, akvareller, keramik, glaskunst mm. Vinklubben Der er ca. 2 årlige arrangementer, hvor vinspecialister kommer og serverer forskellige vine og fortæller om vinens historie og anvendelsesmuligheder. Som medlem af vinklubben modtager du løbende attraktive tilbud på køb af vin. |