18 august, 2025

Dansk Investeringsfond (Difko Fonden) indleder likvidation

Herning, 18.8.2025

Dansk Investeringsfond har besluttet at indlede en proces mod en forventet solvent likvidation af fonden og fondens datterselskaber. Erhvervsstyrelsen har godkendt beslutningen, som er i overensstemmelse med den orientering, der blev givet på fondens ordinære generalforsamling den 25. april 2025.


Der er gennem en længere periode blevet arbejdet intensivt med løsninger på udfordringer i Difko-koncernen, men begrænsede finansieringsmuligheder og et fortsat pres på likviditeten har betydet, at koncernen ikke har kunnet iværksætte nye planlagte projekter, herunder sikre den nødvendige kapitaltilførsel. De forskellige løsningsmuligheder, der er arbejdet med, herunder salg af aktiver, kapitaludvidelser og optagelse af eksterne investorer, har ikke ændret det grundlæggende billede, og derfor er det bestyrelsens vurdering, at en likvidation af fonden er den mest ansvarlige og rigtige vej at gå. Som et led i denne proces vil de af fonden ejede datterselskaber overgå til en rekonstruktionsbehandling.


Ledelsen udtrykker stor beklagelse over, at det ikke har været muligt at føre Difko-navnet videre, men glæder sig samtidig over, at langt størstedelen af arbejdspladserne er sikret gennem salget af Difko Administration A/S.


Likvidation af Dansk Investeringsfond vil blive gennemført advokat Jan Bruun Jørgensen fra Andersen Partners.

Lead the Talent

Som led i Difkos forretningsudvikling deltog Difko 5. marts på jobmessen Lead the Talent i Aarhus,...

Ny batterifond på vej

Hos Difko har vi længe arbejdet med investering i vind og sol. Produktionen fra vindmøller og...