TilbageTorsdag d. 13. januar 2005
Tilbagebetaling af DKK 2.000. Suspension af handelen opretholdes.
På K/S Difko 47s ordinære generalforsamling den 12. januar 2005 blev det vedtaget at tilbagebetale DKK 2.000 pr. anpart. Endvidere fik selskabets bestyrelse mandat til at forhandle om salg af de to produkttankskibe, Difko Hanne og Difko Birtha.

Den endelige afklaring på, hvorvidt skibene vil blive solgt, forventes at foreligge i april 2005. Skibene ejes af datterselskabet Nordic Tankers A/S, og et eventuelt salg af skibene vil få meget begrænsede skattemæssige konsekvenser. Det forventes, at skatten pr. anpart ved et eventuelt salg vil andrage ca. DKK 200.

Såfremt skibene sælges, er det bestyrelsens hensigt, at provenuet skal reinvesteres i nyere tonnage.

Suspensionen af handelen med selskabets anparter forventes ophævet i løbet af nogle få uger.