TilbageTorsdag d. 12. juli 2007
Fortsat ingen afklaring af de norske skattesager
K/S Difko 44 modtog i maj 2007 meddelelse om, at en anden skatteyder har anket en skattesag, som kan påvirke de norske skattemyndigheders afsluttende behandling af K/S Difko 44's skatteregnskaber for årene 1996-2005. Såfremt de norske skattemyndigheder fastholder, at de ønsker denne sag afsluttet, inden de vil afslutte ligningen af K/S Difko 44's skatteregnskaber, kan afslutningen af K/S Difko 44 i værste fald vare 3-5 år endnu.

Selskabets ledelse og rådgivere følger sagen tæt og er i dialog med de norske skattemyndigheder, for om muligt at få ligningen afsluttet uafhængig af den anden skatteyders sag.

Økonomisk har skatteligningen i Norge for de fleste investorer kun minimal betydning, da det primært er et spørgsmål om, hvorvidt beskatningen sker i Norge eller i Danmark.